|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
"American fingerpicking guitar" er den teknik de fleste benytter sig af til at spille akustisk | |||||||
| folk, blues eller ragtime guitar. På dansk kalder vi det slet og ret "fingerspils guitar". I stedet for | ||||||||
| blot at slå ned over alle strengene med pegefingeren bruger vi nu både tommelfinger, pegefinger, | ||||||||
| langefinger og ofte ringfingeren til at slå strengene an hver for sig. det er lidt mere krævende end | ||||||||
| blot at spille akkorder med pegefingeren! | ||||||||
| Der findes mange måde at spille fingerspil. Nogle bruger kun tommel- og pegefinger til at spille med, | ||||||||
| andre tager ringfingeren med og så er der dem der bruger hele højre hånds fingre - undtagen | ||||||||
| lillefingeren. Nogle spiller i en form for klassisk position, andre lader noget af hånden støtte på | ||||||||
| guitarens gribebræt. Nogle spiller med plektre på fingeren, andre lader deres negle gro. Der er ingen | ||||||||
| "rigtig" eller "forkert" metode, hver især har deres fordele og ulemper. | ||||||||
| Nogle bruger enkle fingerspilsmønstre der gentages igennem en sang, andre indkorporerer også en | ||||||||
| melodidilinje når de spiller fingerspil - den sidstnævnte teknik er den sværeste, hvor man skal holde | ||||||||
| styr på både en baslinje og en meldodilinje og sommetider en mellemstemme. | ||||||||
| FOLK GUITAR | ||||||||
| "Folk guitar" er en samlebetegnelse for det at akkompagnere en folkesang via en guitar. | ||||||||
| BLUES GUITAR | ||||||||
| Blues musikken blev ofte spillet af de fattige sorte på guitaren. Den var nem at rejse med, man | ||||||||
| kunne rimeligt hurtigt komme i gang og så var en guitar billigere end et klaver! I USA opstod der | ||||||||
| rundt omkring i staterne forskellige måder at spille blues guitar på. Ofte kom man ikke udenfor sit | ||||||||
| "county" og man kendte derfor heller ikke til andre slags guitar musik end det der blev spillet | ||||||||
| her. Derfor opstod der forskellige traditioner som Chicago blues, Delta blues, Country blues etc. | ||||||||
| RAGTIME GUITAR | ||||||||
| Ragtime bølgen startede omkring år 1900 og var 10-15 år frem, hvor det var tidens hotteste musik. | ||||||||
| Mange af de guitarister der rejste rundt måtte selvfølgelig med på bølgen, men de fleste kunne | ||||||||
| ikke transkribere den klassiske ragtime til guitaren så man brugte de for hånden værende midler og | ||||||||
| skabte sin egen form for ragtime - country ragtime. Det var først i 1960'erne at vi begyndte at se | ||||||||
| den klassiske ragtime skyde op, hvor især hvide guitarister nu begyndte at omforme de klassiske | ||||||||
| rags til guitaren node for node. | ||||||||
| GUITARISTER | ||||||||
| I dag har den akustiske guitar spredt sig rundt til hele verden. Sådan var det ikke i de go'e gamle | ||||||||
| dage! Her var guitaren ofte forbundet med overklassen, hvor det at spille guitar foregik med en | ||||||||
| privat lærer der underviste i salonen! Sådan er det heldigvis ikke mere. Alle kan være med i dag. | ||||||||
| Det har også medført, at der i dag er et stort antal meget dygtige guitarister, og vi har set en | ||||||||
| kæmpeudvikling i repertoiret for den akustiske guitar - World Music, reggae, jazz, tolvtonemusik | ||||||||
| og en masse andre genrer er repræsenteret, når vi taler om musik for akustisk guitar. | ||||||||
| Folk guitarister omfatter navne som John Fahey, Bert Jansch, Woody Mann, Tom Paley, Doc Watson | ||||||||
| mf. mens blues musikken har været præget af guitarister som Blind Willie Johnson, Snooks Eaglin, | ||||||||
| Robert Johnson, Son House, Bukka White, Hans Theessink, Bo Carter og en lang række andre | ||||||||
| Hvad angår ragtime guitarister er der færre at vælge imellem, men Blind Blake står som nok den | ||||||||
| mest avancerede guitarist i de tidlige dage. Senere hen har ragtime guitarister som David Laibman, | ||||||||
| John James, Lasse Johansson, Ton van Bergeyk, Ton Engels og andre slået deres navne fast | ||||||||
| indenfor ragtime genren. | ||||||||
| Teknisk er der stor forskel på den måde en guitarist spiller på. Ingen lyder fuldstændig ens! Teknisk | ||||||||
| perfektion, fortolkning, guitaren, højrehånden og mange andre faktorer påvirker den lyd den enkelte | ||||||||
| guitarist har. Derfor er det også en god ide ikke bare at kopiere andre guitarister, men at forsøge at | ||||||||
| udvikle sin egen lyd på baggrund af de guitarister man er inspireret af. | ||||||||
| Ovenstående guitarister har været med til at definere den akustiske scene for folk, blues og ragtime | ||||||||
| guitar gennem de seneste 30 år og frem til i dag. Tjek dem ud - der er meget at hente! | ||||||||
| woodlyd :: kirkegade 3, 8881 thorsø :: (+45) 97 20 88 28 / (+45) 21 80 64 88 :: info@s-e-s.dk :: www.s-e-s.dk/woodlyd.htm | ||||||||