|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
Der findes tre måder at lære at spille guitar på - du kan se hvordan andre gør det, du kan | |||||||
| spille efter noder eller du kan spille efter tabulatur. Her kan du få et overblik over nodesystemet og | ||||||||
| tabulatursystemet. | ||||||||
| NODESYSTEMET | ||||||||
| Nodesystemet bruges mest indenfor klassisk guitar, men er en god ting at kunne, hvis man vil have | ||||||||
| de "finere nuancer" med. Indenfor folk, blues og ragtime guitar er anvendelsen af noder undtagelsen | ||||||||
| - her bruger man i stedet for tabulatursystemet. | ||||||||
| Et nodesystem har fem nodelinjer, som kan udvides med "bilinjer". Først i nodesystemet har vi den | ||||||||
| såkaldte "G-nøgle" - krøllen på denne G-nøgle markerer hvor tonen "g" ligger. Det er den tone der | ||||||||
| fremkommer hvis du slår guitarens G-streng løst an. Nodealfabetet består af tonerne a-b-c-d-e-f-g. | ||||||||
| Mellem disse toner er der et helt "tonetrin" undtagen mellem tonerne b-c og e-f. Her er der kun et | ||||||||
| halvt trin! Tæller man op, har vi altså i alt 12 toner at gøre godt med (halvtonetrin). De toner ser ud | ||||||||
| som følger a-#a(Ьb)-b-c-#c(Ьd)-d-#d(Ьe)-e-f-#f(Ьg)-g-#g(Ьa), hvorefter vi igen vender tilbage til | ||||||||
| tonen a - denne gang en oktav højere! Tegnet # ("kryds for") betyder at en tone er hævet ½ trin, | ||||||||
| mens tegnet "Ь" ("be for"), betyder at tonen er sænket ½ trin. Så en forhøjet "g" dvs "#g" er altså | ||||||||
| den samme tone som en sænket tone a dvs. "Ьa". Med dette alfabet er du hermed i stand til at | ||||||||
| finde alle tonerne på guitarens gribebræt. Ser vi på den løse g-streng var det jo tonen "g" vi fik når | ||||||||
| vi slog strengen løst an. Sætter vi nu pegefingeren i første bånd på g-strengen og slår den an får | ||||||||
| vi tonen "#g" (eller "Ьa"). Flytter vi fingeren ned i 2. bånd får vi tonen "a". I tredje bånd tonen "#a" | ||||||||
| ("Ьb") osv. Prøv selv at tælle dig frem til tonerne på de andre strenge! | ||||||||
| Disse 12 toner er alle dem vi kan bruge, men nu er der jo mange flere toner på gribebrættet, men | ||||||||
| disse toner er faktisk de samme toner som de 12, blot er de nu højere eller lavere. Prøv f.eks at slå | ||||||||
| den løse g-streng an samtidig med at du også slår den lyse e-streng an, mens du holder venstre hånds | ||||||||
| pegefinge ned i 3. bånd. Du kan høre de lyder ens! Tonen på den lyse e-streng er nemlig også tonen | ||||||||
| g blot en oktav højere end den løse g-streng vi slog an. En oktav omfatter altså alle 8 toner hvis vi | ||||||||
| tæller de "rene" toner og alle 12 toner hvis vi tæller de forhøjede (formindskede) toner med! | ||||||||
| Disse "toneintervaller" behøver vi ikke bare som "oktaver" - vi kan sætte dem sammen på flere måder. | ||||||||
| Afstanden mellem den samme tone f.eks. g - kaldes en prim, mellem to toner en sekond osv. - terts, | ||||||||
| kvart, kvint, sekst, septim og til sidst oktav. | ||||||||
| På woodlyds kurser går vi mere i dybden med nodesystemet, hvis interessen er der...! | ||||||||
| TABULATURSYSTEMET | ||||||||
| Tabulatursystemet er ældre end nodesystemet og en mere intuitiv metode at notere musikken på. | ||||||||
| I stedet for de 5 nodelinjer har vi nu guitarens 6 strenge repræsenteret vandret i tabulatursystemet. | ||||||||
| På figuren til venstre kan du se, hvordan det ser ud! Et tal angiver, at strengen skal slås an. Skal den slås | ||||||||
| løst an, angiver vi det med et 0, ellers bruger man de andre tal til at markere i hvilket bånd fingeren skal | ||||||||
| trykkes ned. Når der altså står et 1-tal i figuren til venstre betyder det, at vi skal placere fingeren | ||||||||
| i første bånd på 2 streng (B strengen). Et 3-tal markerer, at den dybe A-streng skal trykkes ned i det | ||||||||
| 3. bånd - simpelt! Stregerne markerer om der er tale om fjerdedelsslag eller om der er tale om | ||||||||
| ottendele. De sidste skal altså spilles dobbelt så hurtigt som de første! | ||||||||
| Tabulatursystenet er altså med andre ord meget let at forstå, og vi bruger det på alle vore kurser. | ||||||||
| >> Du kan se et eksempel her.... | Både i nodesystemet og i tabulatursystemet er der selvfølgelig en række andre ting vi skal kunne | |||||||
| beskrive - slides, hammer-on's, takten osv. Det tager vi selvfølgelig også fat på på kurserne. | ||||||||
| woodlyd :: kirkegade 3, 8881 thorsø :: (+45) 97 20 88 28 / (+45) 21 80 64 88 :: info@s-e-s.dk :: www.s-e-s.dk/woodlyd.htm | ||||||||